Cyber Travel Turen går til CaribienTuren går til ChileTuren går til SapaTuren går til DanmarkTuren går til VietnamTuren går til KinaTuren går til PeruTuren går til New ZealandTuren går til ItalienTuren går til CambodjaTuren går til PeruTuren går til Australien

REJSE I:


KRYDSTOGT I ALASKA:


Krydstogt er en speciel rejseform. Fordelene ved flydende transport er, at hotellet er med på hele rejsen. Kufferterne pakkes ud, og så bor man i en dejlig kahyt med fuld service.

Krydstogt i Alaska Alle måltider er med i prisen, sightseeing foregår også, mens man sidder i dæksstolene eller går og løber rundt på "motionsdækket". Motion kan man endda også få ved at bruge trapperne mellem dækkene. 10-12 etager er der på mange af de skibe, som sejler rundt med passagerer. Der er forskellige aktiviteter og underholdning + bibliotek, bar, butik og ofte specielle restauranter, hvor man skal betale en slags kuvertafgift for at komme - og så tilbydes selvfølgelig diverse personlige servicefag. Altsammen tilbud man kan gøre brug af efter forgodtbefindende.

Det man ikke har indflydelse på, er krydstogtets rute med afhængighed af vejr og specielt vind samt høj- og lavvande. Når skibet lægger til kaj ved et interessant område, er tidsplanen ikke til diskussion. Og så kan man opleve følelsen af begrænsning. En anden ting er, at krydstogter ofte har kurs mod små samfund, og flere tusinde gæster i løbet af få timer får let præg af mere end overbefolkning.

Afvejningen af fordele og ulemper er ret hurtig overstået, hvis man gerne vil opleve The Inside Passage i det sydøstlige Alaska. Krydstogt er nemlig stort set den eneste mulighed. Og netop i denne del af verden er det en dejlig rejseform, fordi omgivelserne er så fantastisk dimensionerede at selv et kæmpeskib bliver "lille" i sundene med skov lige til vandkanten og fjelde og bjerge til alle sider de fleste sejldage. Samtidig er der mulighed for at opleve hvalernes leg på tæt hold. Sælerne ligger på isskosserne tæt ved bræerne og ørne svæver over skovkanter tæt ved bredden.

Gletcher i Alaska Anløbsmuligheder i Alaska:
Der er mange anløbsmuligheder op gennem passagen - og der er mange, mange forskellige selskaber, som udbyder ture. Det skib man vælger, ligger måske tæt sammen med to eller tre andre, når en by anløbes. Ud over anløbene går en del skibe tæt på nogle bræer og ligger stille, mens passagererne nyder den flotte natur.

En krydstogt i Alaska er fyldt med informationer. Første dags vigtigste program er redningsøvelser. Hertil kommer dels TV om livet ombord og dels i form af dagens avis med generelle oplysninger om udflugtsmål og andet. Størsteparten af skærgårdsturene udgår fra Vancouver og mulige anløbspladser er for de fleste ture Ketchikan, Wrangel, Sitka, Juneau og Skagway. Man må så selv finde et rejsebureau med rejserute efter behag. Se ekstra på tidsplanen.

Hvis drømmen er en speciel indlands-udflugt, skal der jo helst være liggetid så længe, at man har en chance for at nå den. - Men, men - når man sejler i et område med så skiftende vejrforhold som i The Inside Passage, kan liggetid og rute blive ændret af hensyn til sikkerheden. Det må man forberede sig på.

Cybertravel